I min bogføringsgruppe “First Monday” på Facebook blev jeg i går spurgt om momsreglerne på kantineområdet:

“Vi har en frokostordning for vores medarbejdere, og får en regning med moms fra firmaet der leverer frokosten. Kan vi trække momsen fra?”

Reglerne er sådan, at hvis virksomheden selv driver kantine, er der fuld fradrag for moms. Også hvis man køber fra et cateringfirma.

Salgsmomsen skal derimod afregnes efter normalværdien, ikke salgsprisen, der jo typisk er kunstigt lav. Salgsmomsen er derfor: 25 % x madens kostpris. Det går lige op, men skal stadig gøres!

Men hvis virksomheden også selv bruger lønninger på det (tilberedning m.v.), så skal den løn også momses, og så er vi ovre i det, der hedder kantinemoms.

Hvad er kantinemoms?

Når man taler kantinemoms, skal der både beregnes salgsmoms og købsmoms. Købsmomsen er enkel nok: Det er momsen af udgifter til kantinen, mad og leverancer. Salgsmomsen, derimod, kræver noget mere beregning.

Som regel giver virksomheden tilskud til kantinen, så kantinedrift giver permanent underskud, fordi kantinen også er et personalegode. Kantinemoms omfatter de virksomheder, som sælger mad- og drikkevarer til egne ansatte. Uanset om virksomheden i øvrigt er momspligtig.

Reglerne gælder ikke hvis:

• virksomheden har udliciteret sin madordning, altså et firma kommer udefra og sælger mad til almindelig pris
• personaleforeningen driver kantinen – så er det personaleforeningen, som skal afregne moms.
• kantinen ikke har underskud – så skal man jo bare beregne moms af salgsprisen og trække normal købsmoms for køb af mad m.v.

Men normalt driver virksomheden selv kantinen (eller får evt. maden udefra), og prisen er kunstigt lav. F.eks. trækkes der 20 kr. pr. dag på medarbejderens lønseddel, og så kan medarbejderen spise frit i kantinen.

Der er flere måder at beregne kantinemoms på

Købsmomsen kender vi allerede, men salgsmomsen kan beregnes på flere måder:

Når man selv laver maden: 

Indkøbspris af råvarer (uden moms) + 5 %
+ Egne lønudgifter til kantinepersonale minus 25 %
Dvs. man medregner kun 75 % af lønnen
= Det samlede momsgrundlag

Når man køber maden ude i byen (man får maden leveret og laver ikke selv noget i køkkenet ud over at anrette den):

Samlet indkøbspris for maden x 25 % moms.

Når en kok udefra laver maden i virksomheden:

Samlet indkøbspris (mad, leverandør m.v.)
+ Udgift til ekstern leverandør, der arbejder i kantinen
(salg, produktion af mad, indkøb m.v.)
– 25 % af den løn, som leverandøren har (hvis man kan se det på regningen)
+ 2,5 % af den samlede indkøbspris minus 25 % af leverandørens løn
+ Vores egne lønninger til kantinepersonale – 25 % (dvs. kun 75 % af lønnen tælles med)
= Momsgrundlaget (altså det, der skal beregnes 25 % moms af).

Så når det gælder salgsmomsen, er det altså ikke det, som medarbejderne betaler, der skal beregnes moms af, men de beregninger, som skal laves på baggrund af råvarer, lønninger m.v.

(Tak til statsaut. revisor Søren Revsbæk for uddybning)

Læs alt om kantinemoms – og meget mere – i bogen Skat og moms – får du dine fradrag? Køb den i Regnskabsskolens webshop

Indlægget Frokostordning for medarbejderne og kantinemoms blev først udgivet på Anette Sand.

Indlægget Fradrag: Risengrød til nisserne – opdateret blev først udgivet på Anette Sand.

De fleste af os har prøvet det: Vi udfører et stykke arbejde og sender vores kunde en faktura, men …

… kunden betaler ikke – uanset antal rykkere og trusler om inkasso.

Det kan der være mange grunde til. Er det fordi I er uenige om regningens størrelse, er det én ting (en tvist), og det er ikke dét, dette indlæg skal handle om. Her handler det om de tilfælde, hvor kunden bare ikke kan eller vil betale.

Hvad gør vi så?

Når vi ikke har fået vores penge, skal vi selvfølgelig ikke betale skat af dem, og vi kan normalt heller ikke pålægges at betale momsen. Men der er nogle betingelser, der skal være opfyldt:

Det er ikke nok, at vi tror vores kunde ikke vil betale. Vi skal aktivt have prøvet at inddrive pengene, og vi skal være sikre på, at vi aldrig vil få dem.

Over og under 3.000 kr.

Hvis tabet er under 3.000 kr. inkl. moms, er det normalt nok, at vi selv har rykket for betaling, at det har været forgæves, og at vi ikke handler med kunden mere.

Er tabet over 3.000 kr. inkl. moms, skal vi have en ekstern part – f.eks. en advokat eller et inkassofirma – til at konstatere, at inddrivelse er umulig. Alternativt skal vi have fået en insolvenserklæring fra debitor, eller vi skal have været i fogedretten uden held.

Hvornår?

Tab skal fratrækkes i det år, hvor det konstateres. Så hvis du i år kan konstatere, at en regning fra 2017 ikke bliver betalt, skal du altså ikke tilbage i 2017-regnskabet, men trække det fra i år.

Og hvad så med momsen?

Momsen af en faktura, hvor vi har tabt pengene, kan vi også få tilbage, i det år hvor tabet konstateres. Den skal modregnes i salgsmomsen. Og her betyder ”konstateret” enten at:

• vi har anmeldt kravet i et konkursbo (og det er dækningsløst, hvilket kurator hurtigt opgør)
• vi har nedskrevet vores tilgodehavende i en tvangsakkord eller frivillig akkord
• der er givet insolvenserklæring eller har været fogedforretning
• debitor er forsvundet
• kravet er dækningsløst efter tvangsauktion over
  personligt drevne virksomheder
• det er for dyrt at kræve pengene ind (for små beløb), og vi ikke længere handler med debitor.

At vi ikke længere handler med debitor, er ret vigtigt. Det viser en afgørelse fra Landsskatteretten fra 8. april i år.

Sagen handlede om en mand, som udlejede driftsmidler til et selskab, som han selv ejede sammen med sin søn. Da selskabet fik økonomiske problemer og blev taget under konkursbehandling, blev en del af lejen ikke betalt.

Manden trak den tabte moms på 39.346 kr. fra i sit momsregnskab, da han konstaterede tabet, men det fradrag blev han nægtet. Begrundelsen var at han havde ydet selskabet en kredit, der lå ud over det sædvanlige, ved fortsat at fakturere selskabet, selv om han vidste, at det ikke kunne betale. Han havde heller ikke forsøgt at inddrive gælden.

Du kan evt. læse flere detaljer i BDO’s artikel om sagen.

Rettidig omhu

Den vigtige pointe her er altså, at man kan miste fradrag for moms, når ens kunde går konkurs, hvis man ikke har vist rettidig omhu og stoppet levering af varer eller ydelser, når det viser sig, at kunden ikke kan betale.

Du kan læse mere om reglerne for fradrag ved tab i bogen Skat og moms – får du dine fradrag?

Indlægget Tab på debitorer – hvad med momsfradraget? blev først udgivet på Anette Sand.

Jeg så et spørgsmål på Facebook i dag: Vi modtager en faktura fra MobilePay uden moms og skal viderefakturere beløbet til vores kunde. Fakturaen fra MobilePay er uden moms, så skal beløbet på vores faktura også være det, eller skal der moms på?

Spørgsmålet har jeg fået før – typisk om porto eller kørsel.

Sådan noget som fragt, gebyrer og transport, der viderefaktureres til vores kunder, er oftest biydelser, der knytter sig til en hovedydelse. Nogle eksempler kunne være:

• Du skal holde et foredrag i Herning (hovedydelsen), og din kunde skal betale for din kørsel (biydelsen).
• Du sælger en bog (hovedydelsen), og kunden skal betale for porto (biydelsen).

Det er en almindelig fejl at fakturere uden moms, fordi den ydelse vi viderefakturerer (f.eks. portoen), er momsfri.

Reglen er den, at momsen følger hovedydelsen: Er hovedydelsen med moms, skal der derfor også moms på gebyret/portoen/kørslen. Er hovedydelsen momsfri, skal biydelsen viderefaktureres momsfrit.

Eller som der står på skat.dk: “Momsmæssigt skal en biydelse behandles på samme måde som den hovedydelse, som biydelsen er en del af.”

Læs mere hos Skattestyrelsen her: D.A.4.1.6.2 Hovedydelse og en eller flere biydelser og her: D.A.5.11.2.2 Hvornår anses en ydelse for at være en biydelse til en hovedydelse?

Mangler du et opslagsværk, når du sidder med regnskabet? Regnskabsskolens “Skat og moms – får du dine fradrag?” besvarer de fleste af dine spørgsmål:

Indlægget Når du viderefakturerer porto, gebyrer og kørsel – hvad så med momsen? blev først udgivet på Anette Sand.

I november tager jeg igen rundt i landet og holder gratis foredrag om reglerne for skat og moms for selvstændige. Her kan du se hvor og hvornår – og tilmelde dig med det samme (BEMÆRK især kort tilmeldingsfrist hvis du vil med i Esbjerg):

Herning: 4. november – tilmelding senest 18. oktober: https://dana.nemtilmeld.dk/168/

Esbjerg: 5. november – tilmelding senest 8. oktober: https://dana.nemtilmeld.dk/169/

Odense: 6. november – senest 25. oktober: https://dana.nemtilmeld.dk/170/

Nykøbing Falster: 11. november – tilmelding senest 28. oktober: https://dana.nemtilmeld.dk/171/

Værløse: 20. november – tilmelding senest 15. november: https://dana.nemtilmeld.dk/176/

Indlægget Ny foredragsturne med DANA blev først udgivet på Anette Sand.

Hej Anette

Jeg har fulgt din blog og brevkasse en del. Mange tak for de mange nyttige info. Jeg kan dog ikke finde ud af hvordan man skriver til brevkassen med mit spørgsmål.

Jeg har en enkeltmandsvirksomehed som IT Projektleder og blev i tvivl omkring årsafslutningen.

Jeg er hyret ind til en kunde igennem et rekrutteringsvirksomhed og det er dem jeg fakturer (altså ikke slutkunden). Her i december arbejder jeg frem til 20. dec og er på ferie frem til 6. januar 2020.
Aftalen er at jeg skal sende min faktura sidste dag i måneden efter godkendt timeseddel fra slutkunden, men der er jeg jo ikke hjemme,
Må man sende den d. 6. Januar 2020 selv om ydelsen er udført i dec. 2019?

Mvh
Jan

Hej Jan

Tak for din mail. Man skriver normalt til brevkasse@anettesand.dk.

Du kan godt sende fakturaen den 6. januar 2020 vedrørende arbejde, som er udført i 2019. Men regnskabsmæssigt skal du flytte den tilbage: Skatten følger tidspunktet for arbejdets udførelse, mens momsen følger fakturatidspunktet.

Dbh.
Anette

Indlægget Brevkasse: Skal jeg fakturere i 2019 eller 2020? blev først udgivet på Anette Sand.

Siden den 1. juli i år har aviser, som udgives online, været momsfritaget ligesom papiraviserne.

Men man kan naturligvis ikke kalde hvad som helst for en elektronisk avis og slippe for momsen. Der er nogle krav til en publikation, hvis den skal anses for at være en avis – nemlig de samme, der gælder for de trykte. Kravene jf. momslovens § 34, stk. 1, nr. 18 lyder:

• Publikationen skal primært læses på grund af sit indhold af aktuelt nyhedsstof. For publikationer, som på grund af udgivelseshyppigheden ikke kan bringe dagsaktuelt nyhedsstof, er det en betingelse, at indholdet kommenterer eller uddyber emner, der har været aktuelle siden sidste udgivelse.
• Publikationen skal henvende sig til en videre (almen) kreds af læsere.
• Publikationen skal behandle et bredt emneområde.

Du kan læse mere om det på Skattestyrelsens hjemmeside: https://skat.dk/skat.aspx?oid=2292409 – hvor du også kan se en række afgørelser af, om ansøgende publikationer blev anset for at være aviser eller ej.

Få styr på fradragene – køb Skat og moms – får du dine fradrag? her:

Indlægget Onlineaviser er også momsfritaget blev først udgivet på Anette Sand.

Hej Anette,

I forbindelse med overvejelser om momspligtig virksomhedsdrift i et momsfrit lejemål, har jeg følgende spørgsmål:

Må jeg afløfte momsen på de momspligtige udgifter jeg har til indretning af lejede lokaler i et ikke-momspligtigt lejeforhold? Eller kræver det, at udlejer lader sig frivilligt momsregistrere?

På forhånd mange tak for dit svar!

Med venlig hilsen
Rasmus

Hej Rasmus

Du kan godt have en momspligtig virksomhed i et momsfrit lejemål, og du kan afløfte momsen af øvrige udgifter, f.eks. køb af inventar mv. Disse udgifter afregnes jo ikke til udlejer, og udlejerens momsregistrering er derfor uvedkommende.

Dbh.
Anette

Indlægget Brevkasse: Momspligtig virksomhed i et momsfrit lejemål blev først udgivet på Anette Sand.

Hej Anette

Tak for en god brevkasse:)

Jeg har overtaget et regnskab fra en tidligere medarbejder, som har bogført fakturaer fra England med korrekt momskode (moms tilgode, fordi man kan søge om refusion).

Hun har så været i tvivl omkring dette, åbenbart, så hun har bogført alle bilagene op på en konto efterfølgende UDEN moms …

Nu er der søgt momsrefusion på alle de engelske fakturaer for 2019 og jeg har fået 135.000 kr tilbage fra England. Men jeg har ikke nogen modpostering mere nede i momskontiene, da hun jo havde bogført dem fra fra denne konto.

Skal jeg blot oprette en ny driftkonto i regnskabet, og så har vi “tjent” 135. 000 kr på momsrefusion, og så lade det være, eller skal jeg gøre noget smartere og mere bogføringsmæssigt korrekt?

Det store bøvl sker ved, at hun har tilbageført fakturaerne og posteret dem om, så de blev bogført uden moms refusion. Det betyder at et gammel projekt i 2019 netop har fået disse posteringer frem og tilbage og gjort projektet 135.000 kr dyrere.

Jeg skal bare have en “nem” og rigtig løsning til at bogføre de penge, vi har fået indbetalt i banken fra England, så jeg ikke skal ramme ind i problemer til årsluk 2020:)

Med venlig hilsen
Janne

Hej Janne

Når man skal søge om momsrefusion, skal bogføringen slet ikke ramme de danske momskonti…

Almindeligvis bogfører man på en konto i aktiverne, som oprettes til formålet “momsrefusion”, under omsætningsaktiver, og når så pengene kommer retur, bliver de bogført på denne konto, som så nulstilles.

Derfor kan man sige, at du skal bogføre de 135.000 kr. på den konto, de blev bogført på i første omgang, da I registrerede, at I havde pengene til gode.

Giver det mening?

De bedste hilsner
Anette Sand

Indlægget Brevkasse: Bogføring af momsrefusion blev først udgivet på Anette Sand.

Undgåprischok.dk er en informationsside fra Toldstyrelsen, som fortæller om nye momsregler pr. 1. juli 2021.

Der var tidligere en bagatelgrænse, sådan at varer under 80 kr. købt i lande uden for EU var fritaget for moms. Den bagatelgrænse er nu fjernet.

Varer købt uden for EU lægges der 25 % moms på. Derudover kan der komme et transportørgebyr på – typisk 150-250 kr.

Du skal være opmærksom på, at nogle webshops godt kan have en europæisk webadresse, men varerne, du køber, kommer reelt fra f.eks. Kina. Så husk at læse betingelserne grundigt igennem, når du handler på nettet.

På undgåprischok.dk svarer Toldstyrelsen på ofte stillede spørgsmål, så kik der, hvis du har brug for flere oplysninger.

Find reglerne for skat og moms i bogen Skat og moms – får du dine fradrag?

Indlægget Nye momsregler – undgå prischok blev først udgivet på Anette Sand.